Foderstress og hestens trivsel: Mere end bare dårlig opførsel

Vi ved godt, at mad er vigtigt for heste. Men jeg tror, vi nogle gange undervurderer, hvor følelsesmæssigt vigtigt det er – og hvor meget stress, der kan være forbundet med fodring for nogle heste.

Lige nu arbejder jeg med en træningshest, Honey, som tydeligt viser, hvor alvorligt det kan være. Hans adfærd omkring mad er ikke bare et udtryk for ubehag – den er farlig. Han beskytter sin spand både over for andre heste og mennesker. Han kan sparke, bide ud og bliver voldsomt ophidset, når han ser en spand nærme sig. Det er ikke kun spandfoder, der udløser denne reaktion – det gælder også hø. Og det er vigtigt. For hvis en hest har adgang til hø hele dagen, og samtidig oplever stress omkring maden, så er det en meget stor del af døgnet, han befinder sig i en aktiveret, forsvarspræget tilstand. Det påvirker alt andet – hans søvn, hans relationer og hans evne til at lære nyt i træning.

Hvis vi kigger på hestens naturlige adfærd, bruger de langt størstedelen af deres vågne tid på at græsse. De søger mad, langsomt og konstant, og de gør det som en gruppe – uden kamp. Heste i naturen har sjældent noget, de kan beskytte. Der er ingen bunker af foder eller spande, kun et græsstrå her og et blad dér. Derfor er defensiv adfærd omkring foder ikke en del af deres naturlige repertoire. Det er noget, vi – direkte eller indirekte – har skabt.

Vi har ikke udelukket, at Honey har mavesår. Det er faktisk noget, vi planlægger at få undersøgt. Men det betyder ikke, at vi ikke allerede nu kan arbejde med hans adfærd. I dette blogindlæg vil jeg dele nogle videoer, hvor du kan se, hvordan jeg forsøger at skabe nye erfaringer for ham. Hvor vi ikke fokuserer på at “rette” adfærden, men i stedet prøver at ændre hans oplevelse omkring mad – så den handler om tryghed, ikke forsvar.

Hvis foder ikke skaber ro, men i stedet aktiverer stress og kamp, så er det ikke bare en træningsudfordring – det er et adfærds- og velfærdsproblem. Og det fortjener vores opmærksomhed.

I starten var det meget tydeligt, hvor stor en belastning fodersituationer var for Honey. Når jeg kom med en spand, lagde han ørerne tilbage, bed ud, og hvis jeg bad ham om at træde tilbage eller gøre noget andet, han ikke var tryg ved, kunne han vende rundt og sparke. Mens han spiste, kunne jeg hverken røre ham eller bevæge mig for meget omkring ham – det skabte med det samme spænding.

Denne form for reaktiv adfærd viser sig i mindre grad også i andre situationer – især hvis man beder ham om noget, han enten ikke forstår, ikke vil, eller synes er svært. Han bærer generelt på meget uro i kroppen, som hele tiden ligger lige under overfladen.

Men det er vigtigt for mig at sige: jeg har aldrig oplevet Honey som aggressiv over for mig. Tværtimod har han en sød og følsom energi. Jeg oplever en hest, der gerne vil samarbejde, men som har brug for hjælp til at finde en måde at gøre det på – en måde, hvor han føler sig hørt og forstået.

Video 1 – Honey beskytter sin spand

I denne første video besluttede jeg at begynde at filme og dokumentere vores proces. Jeg havde allerede talt med ejeren om muligheden for, at han kunne have mavesår, og vi var blevet enige om, at han skulle undersøges, så snart det var økonomisk muligt. Men for mig var det vigtigt at understrege, at uanset om der er fysiske årsager eller ej, så er det her en adfærd, der har brug for opmærksomhed.

På dette tidspunkt kunne hans reaktion være langt mere voldsom, og det at komme med en spand udløste øjeblikkeligt konflikt. Det var derfor oplagt at starte her – ikke for at vise det værste, men for at vise, hvor vi begyndte. Man kan se, at han er maksimalt presset af de andre hestes tilstedeværelse, selv om de ikke kan komme ind til ham. Han kan også reagere på samme måde, hvis en person er tæt på, hvor han spiser.

Video 2 – Honning væk fra hestene

Den anden video viser Honey, mens han spiser i en af paddocks oppe ved stalden – denne gang uden andre heste i nærheden. Man kan godt se, at der er sket en lille forbedring, men hans krop er stadig præget af uro. Noget, jeg særligt har lagt mærke til, er, at Honey ofte lukker øjnene, mens han spiser.

Fordi der tidligere havde været så mange konflikter omkring selve afleveringen af spanden, var jeg på dette tidspunkt begyndt at ændre rutinen: Jeg stillede spanden i paddocken først og hentede ham bagefter, så han selv kunne gå hen til den. Mit mål er at fjerne så mange af de ’dårlige følelser’ forbundet med spandfodring som muligt – især de negative associationer, han måske har mellem mennesker og mad.

Video 3 – Fodring med flere spande

Denne video er lang, så du er velkommen til at hoppe rundt i den.

Da jeg ikke så den forandring i Honey’s adfærd, som jeg havde håbet på, besluttede jeg at prøve en ny tilgang. Honey er en ung hest – lige omkring tre år gammel – og en stor polsk sportshest med et betydeligt foderbehov. Hans portioner er ret store, og det tager tid for ham at spise det hele. Men det betyder også, at han tilbringer lang tid i en tilstand af stress og uro omkring maden.

Jeg begyndte derfor at overveje, om det kunne hjælpe at dele hans foder op i mindre portioner fordelt i flere spande. Tanken var, at han stadig ville få den samme mængde mad, men med mulighed for at skifte fokus og søge videre, inden han nåede at fordybe sig alt for meget i sine stressmønstre. Denne video viser første gang, jeg prøvede det.

Selvom ideen virkede god i teorien, opstod der hurtigt nogle uforudsete reaktioner. Da han opdagede, at der var flere spande, spiste han ikke op – han blev rastløs, og jeg kunne mærke frustrationen begynde at bygge sig op. Anden gang, jeg prøvede det, gik han bare fra spand til spand, tog en enkelt bid og fortsatte videre – hvilket faktisk skabte mere stress end ro.

Nogle gange virker en løsning oplagt, men hestens reaktion viser noget helt andet. Og det er netop det, Honey lærer mig: At selv de bedste intentioner skal måles i hestens oplevelse – ikke i min plan.

Video 4 – Fodring på et podium

Det næste, jeg valgte at afprøve, var at placere hans madspand på et lille podie for at hæve den en smule. Jeg gjorde det, fordi jeg havde lagt mærke til, at Honey ofte virker usikker i sin krop og har svært ved at finde en behagelig position, når han skal spise fra en spand på jorden. Og det var faktisk her, tingene begyndte at vende i en mere positiv retning.

En ekstra fordel ved podiet er, at når Honey forsøger at skrab i spanden eller bruge forbenet til at skubbe til den, rammer han podiets kant med hoven. I denne situation blander jeg mig ikke – jeg siger ikke noget, men lader ham selv mærke konsekvensen. På den måde får han mulighed for at regulere sin egen adfærd uden konflikt.

Imens står jeg roligt tæt på og sørger for at være nærværende, men uden at fylde for meget. Jeg retter spanden, når det er nødvendigt, men hele situationen bliver mere afslappet – både for ham og for mig. Det føles som et lille, men vigtigt skridt mod mere ro omkring fodringen.

Video 5 – Hvor er vi nu

I dag kan jeg stå sammen med Honey det meste af tiden, mens han spiser, uden at han reagerer negativt på min tilstedeværelse. Jeg kan nu røre ved hele hans krop, også under måltidet, og han er begyndt at opsøge mere kontakt og være mere social, selv mens han spiser. Han skrabber langt mindre, står mere stabilt og har generelt mere ro i kroppen. Det er ikke perfekt – endnu – men det er meget bedre.

Jeg ser også en tydelig forskel i, hvordan han reagerer i træningen. Han bider mindre, kan stå stille i længere tid og tager imod instruktioner på en langt mere høflig og afbalanceret måde. Vi har stadig en lang vej foran os, men alene det at tage fat i problematikken omkring mad har skabt en mærkbar forandring i hele hans måde at være på.

Hvad er næste skridt?

Mit næste fokus bliver at arbejde hen imod, at jeg igen kan tage en spand med ind til Honey uden at udløse stress – og på sigt også at andre heste kan spise i nærheden af ham, uden at han føler sig truet. Det bliver en gradvis proces, og jeg tager det i små skridt, men jeg glæder mig til at dele næste opdatering, når vi er i gang med den del af træningen.