April 2026 Challenge: Dynamisk bevægelse med podium

I denne måned bevæger vi os ind i det hjørne af bevægelsestrekanten, der handler om funktionel træning.

Funktionel træning handler for mig ikke om øvelser for øvelsernes skyld.
Det handler om at skabe bevægelse, der giver mening for hestens krop – bevægelse, der styrker, stabiliserer og forbereder hesten på de krav, vi stiller til den.

Og her er podium-arbejde et virkelig godt redskab.


Månedens øvelse: Podium mønster

Denne måneds challenge tager udgangspunkt i et dynamisk bevægelse mønster omkring et podium.

Det er en øvelse, hvor vi kombinerer:

  • Retning og flow
  • Stop og vent
  • Baglæns bevægelse
  • Rotation og spiral
  • Bevidst placering af hestens krop

Alt sammen i skridt.

Formålet er ikke at “løse opgaven” perfekt, men at arbejde med, hvordan hesten bevæger sig gennem mønsteret.


Hvad træner et podium egentlig?

Et podium kan se simpelt ud – men det kan rigtig meget.

Når vi arbejder med podium, inviterer vi hesten til at:

  • Flytte vægt mellem for- og bagpart
  • Stabilisere kroppen, når den står med forbenene hævet
  • Aktivere de små stabiliserende muskler, især omkring skuldre og ryg
  • Forbedre kropsbevidsthed (proprioception)
  • Koordinere bevægelse i langsomt tempo

Og måske vigtigst:
Det giver os mulighed for at arbejde i et tempo, hvor hesten faktisk kan nå at mærke, hvad den laver.


Det behøver ikke se pænt ud

Jeg har også lavet en video, hvor jeg viser første gang, jeg laver mønsteret med min egen hest, Rider.

Og jeg vil gerne sige det, som det er:
Det ser ikke perfekt ud.

Selvom Rider og jeg har arbejdet med podium før, er han i starten lidt usikker på opgaven.
I stedet for at presse på for at få mønsteret “rigtigt”, vælger jeg at gå mere simpelt til det – vi går bare op og over flere gange.

Det er ofte der, vi skal starte.

Når vi introducerer noget nyt – eller sætter noget sammen på en ny måde – så tager det tid.
Og det må gerne være lidt rodet i starten.


En ærlig refleksion

Noget jeg selv er meget opmærksom på i denne video er, at fordi jeg har arbejdet en del med forhindringer og podium før, kan jeg komme til at lægge mere pres på, end jeg måske ville gøre med en hest, der er helt ny i det her.

Det er en vigtig reminder for mig selv – og måske også for dig:

👉 Bare fordi hesten har gjort noget før, betyder det ikke, at den forstår det i en ny sammenhæng.

👉 Og bare fordi vi kan presse lidt mere på, betyder det ikke, at vi skal.


Vil du være med i månedens challenge?

Du kan deltage ved at arbejde med mønsteret – i dit eget tempo og på dit niveau.

For at være med i lodtrækningen skal du:

  • Lave et opslag på sociale medier
  • Bruge hashtagget #dynamiskbevægelsehestetræning
  • Tage en af vores sider

Du er med i lodtrækningen om:
🎁 1 års medlemskab af Flokdynamik
eller
🎁 Et gavekort på 900 kr til undervisning, rådgivning eller clinic


Det vigtigste i denne challenge er ikke, hvor langt du når.
Men hvordan du arbejder dig igennem det.

Du kan læs mere om min månedlig challenge here

Jeg glæder mig til at se, hvordan I griber det an 🤍

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *