Månedlige challenges i Dynamisk Bevægelse – inspireret af bevægelsestrekanten
Hvordan skaber vi variation i vores træning – uden at miste retning?
Hvordan sikrer vi, at vi ikke kun træner én ting, men faktisk støtter hele hestens udvikling – både fysisk og mentalt?

Det er nogle af de spørgsmål, jeg ofte stiller mig selv i min egen træning.
Og det er også baggrunden for de månedlige challenges, jeg deler.
Med inspiration fra bevægelsestrekanten har jeg valgt at strukturere årets challenges, så vi løbende bevæger os mellem tre vigtige områder i hestetræning:
- Biomekanik – hvordan hesten bruger sin krop
- Kommunikation – hvordan vi og hesten forstår hinanden
- Funktionel træning – hvordan vi bygger styrke gennem bevægelse
Alle tre hænger sammen.
Og alle tre er en del af det, jeg kalder dynamisk bevægelse i hestetræning.
En rød tråd gennem året
I stedet for at træne det samme igen og igen, roterer vi hver måned mellem de tre hjørner:
- April → Funktionel træning
- Maj → Kommunikation
- Juni → Biomekanik
Og så starter vi forfra.
Det betyder, at du over tid får arbejdet med hele hesten – ikke kun dele af den.
For mig handler det ikke om at gøre mere.
Men om at skabe balance og sammenhæng i det, vi allerede gør.
Hvorfor det giver mening
Når vi kun fokuserer ét sted – fx styrke eller teknik – risikerer vi at overse resten.
En hest kan godt være stærk uden at forstå os.
En hest kan godt forstå os uden at have kroppen med.
Og en hest kan bevæge sig korrekt i korte øjeblikke – uden at kunne holde til det over tid.
Det er først, når vi begynder at arbejde med alle tre områder, at tingene begynder at hænge sammen.
Det er også her, jeg oplever, at træningen bliver lettere.
Mere flydende.
Mere logisk – både for os og for hesten.
Sådan deltager du
Hver måned deler jeg en ny challenge med et konkret fokus, og del det i vores fælles facebook gruppe her https://www.facebook.com/groups/1212359315949905
Vil du være med, så er det helt enkelt:
- Lav et opslag på dine sociale medier, hvor du deler din træning
- Brug hashtagget #dynamiskbevægelsehestetræning
- Tag en af vores sider
- Til hjælpe mig at find jeres opslag, ligge et link til jeres opslag i kommentar i måneds challenge opslag på FB side eller gruppen.
Det behøver ikke være perfekt.
Det vigtigste er, at du er nysgerrig og villig til at prøve noget nyt.
Det kan du vinde
Alle deltagere er med i lodtrækningen om:
🎁 1 års gratis medlemskab af Flokdynamik
eller
🎁 Et gavekort på 900 kr, som kan bruges til undervisning, rådgivning eller clinic-plads hos mig
Mere end en challenge
For mig er det her ikke bare en udfordring.
Det er en invitation til at begynde at se træning lidt anderledes.
Til at skabe variation.
Til at blive mere bevidst om, hvad du egentlig træner – og hvorfor.
Og måske vigtigst af alt:
Til at finde en måde at træne på, som giver mening for både dig og din hest.
Jeg glæder mig til at følge med 🤍
